Betingelser

Betingelser/Regler

Har du spørgsmål til reglerne kan skrive til webmaster (brugernavn: Duddimai)

Alle brugere på Evanescence-Fansite.dk skal være indforstået med, at følge de til enhver tid gældende regler for brugen af sitet. Reglerne kan ændres uden varsel og det er brugerens ansvar at være "up to date" med de gældende regler. Enhver bruger der ikke følger disse regler vil i sidste ende få deres bruger slettet.

For at vi alle kan have et hyggeligt forum, er der nogle ting der skal overholdes. Bliver reglerne overtrådt flere gange, får man sin bruger blokeret.

Læs nedenstående punkter igennem. Er du i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at spørge webmaster.. Det er selvfølgelig vigtigt at man forstår reglerne for at man kan overholde dem, skriv evt. en Intern mail til webmaster (brugernavn: duddimai) hvis du er i tvivl.

Generelle regler
Brugerne er selv ansvarlig for, at indholdet i forummet, ikke strider mod dansk lov. Evanescence-fansite.dk kan ikke drages til ansvar for brugernes handlinger. Evanescence-fansite.dk har ingen personlige informationer om brugerne, kun mail adresse samt brugernavn. Dette udleveres til rette instans i tilfælde af lov brud i højere eller mindre grad.

Indhold oprettet af brugeren, anses som brugerens ejendom. Evanescence-fansite.dk vil ikke benytte sig af tekst og billeder, der er oprettet af en bruger, til markedsføring eller andre formål andet end der hvor brugeren selv har publiceret indholdet.

Bruger profiler der ikke har været aktiv i en periode på 90 dage, vil få tilsendt en notifikation på mail. Hvis brugeren ikke reagerer på mailen inden for et tidsrum angiver i mailen, vil brugeren blive slettet.

Debat forum og profil side
1. Når du opretter et emne i forummet så tænk over hvilken kategori der passer bedst til emnet. Hvis et emne bliver postet forkert, bliver det flyttet til rette kategori.

2. Når man er i gang med en debat i forummet, holder man sig til emnet. Hvis man kommer i tanke om andre emner, opretter man et nyt emne.

Det er direkte FORBUDT
1. - at skrive teksten til sangen "You" i forummet og/eller på profil siden, uagtet hvilket sprog den gengives i.

2. - at poste et link der henviser til sangen og/eller teksten "You" i forummet eller på profil siden.

Evanescence-fansite.dk respekterer bandets ønske om ikke at videregive sangen og derfor kan den ikke findes på dette site. Respekter en bruger ikke dette, bliver vedkommende slettet og blokeret fra sitet uden varsel.

3. - at opfordre til ulovligheder, hvilket omfatter alt snak om download af ulovlig musik, at skrive links til download programmer samt at opfordre til ulovlig download.

4. - at poste anstødene materiale i form af ”voksen-sider”. i forummet eller på profil siden.

5. - at terrorisere forummet med spam.

Brug af stødende materiale
Evanescence-fansite.dk har brugere i alle aldre. Denne side er for alle og for, at den skal kunne være det, bliver der nød til at være regler, der gør at det yngre publikum ikke bliver påvirket af ting fra det ældre publikum som ikke er passende.

1. Avatars, signatur, profiltekst, forum tekster samt andet materiale postet af en bruger, må ikke indeholde billeder, tekst, tegn m.m af selvmords lignende situationer samt situationer hvor man skader sig selv eller andre. Vælger man materiale som dette vil det blive fjernet med det samme. Er man i tvivl, skal man gøre sig tanker om, hvorvidt det ville være passende for et yngre publikum.

Husk at dette site er et fansite for Evanescence. Hverken brugere eller webmaster besidder kompetencer til at hjælpe hvis man er deprimeret eller ked af det. Der henvises i stedet til forældre eller lærere. Dette er ikke stedet for at søge hjælp af den form.

Hvis du overholder ovenstående, er du med til at gøre Evanescence-fansite.dk endnu bedre Smile

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive direkte til webmaster, der har brugernavnet Duddimai, eller på e-mail til info@evanescence-fansite.dk